Dyrevangen 27, 9370 Hals
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 - klik på billede -
Roligt beliggende sommerhus med plads til hele familien
* Sommerhuset har offentlig kloak * Brændeovnen skal IKKE skiftes *
På Dyrevangen 27 finder du et sommerhus med en rolig beliggenhed og udsigt til åbne marker samt det tilhørende dyreliv. Her præger naturen og stilheden omgivelserne, og fra køkkenvinduet kan du følge livet på marken, mens du ordner de daglige gøremål - et fredfyldt kig, der skaber ro i hverdagen.
Huset indeholder to værelser og et køkken i åben forbindelse med stuen, som har brændeovn og adgang til den delvist overdækkede sydvendte terrasse. Planløsningen er enkel og funktionel med mulighed for at sætte sit eget præg. Opvarmningen sker via brændeovn og luft-til-luft varmepumpe, så huset kan benyttes det meste af året.
Et af ejendommens største plusser er det anneks på 13 m², som er godkendt til beboelse. Her er der fire sovepladser, hvilket giver god plads til gæster eller familiens behov for ekstra rum.
Grunden på 1.233 m² byder på en stor have med høje træer og oplagte muligheder for leg og afslapning. Her kan du nyde fuglelivet og den naturlige stemning i fredelige omgivelser.
Beliggenheden tæt på Hou giver nem adgang til indkøb, havn, strand og spisesteder samt aktiviteter året rundt, samtidig med at du bor i rolige rammer lidt væk fra bylivet. Et ideelt sted for dig, der ønsker plads, fred og nærhed til naturen.Zobrazit více