Dyreholmen 1, Hou, 9370 Hals
Velkommen til Dyreholmen 1 i Hou – et charmerende og hyggeligt sommerhus med skøn beliggenhed i rolige omgivelser tæt på både by og strand. Her får I et klassisk fritidshus fra 1977, opført af Stenhøj-huse, med masser af autentisk sommerhusstemning og en dejlig, ugeneret have.
Sommerhuset rummer 62 veludnyttede m² med loft til kip, som skaber en lys og rummelig atmosfære. De hvidmalede træpaneler og de flotte fyrretræsplanker understreger den varme og hyggelige stil, som gør huset til et oplagt fristed året rundt.
Indretningen byder på et stort soveværelse, som tidligere har været opdelt i to værelser, samt et ekstra soveværelse. Køkkenet er åbent og smart indrettet med god udnyttelse af pladsen, og i forbindelse med opholdsrummet finder I den skønne udestue med store vinduespartier og udsigt til haven. Her kan solen nydes fra tidligt forår til sent efterår.
Badeværelset fremstår funktionelt med bruseniche, og rundt om huset findes flere hyggelige terrasseområder, hvor solen kan følges dagen igennem.
Beliggenheden er attraktiv med kun ca. 1 km til en god badestrand og kort afstand til Hou by med indkøb, havnemiljø og hyggelige spisesteder. Et skønt sommerhus til jer, der søger fred, charme og ægte ferieidyl.Zobrazit více