På Nygade 76 i Ikast udbydes nu en villa med masser af potentiale – perfekt til dig, der drømmer om at skabe dit eget hjem fra bunden, men samtidig ønsker en pris, hvor alle kan være med. Ejendommen rummer 138 m2 bolig i et plan samt en rummelig kælder på 89 m2, hvilket giver masser af kvadratmeter at arbejde med.
Boligen er indrettet med en klassisk planløsning, der gør det nemt at tilpasse rummene til moderne behov. Du bydes velkommen i entreen, hvorfra der er adgang til fordelingsgang, værelser og badeværelse. Huset rummer flere gode værelser, som kan anvendes til soveværelser, kontor eller børneværelser alt efter behov.
Husets naturlige samlingspunkt er den store stue, hvor der er god plads til både spiseafdeling og hyggeligt sofahjørne. Store vinduespartier sikrer et godt lysindfald og fra stuen er der direkte adgang til den hyggelig udestue. Udestuen fungerer som et ekstra opholdsrum og skaber en fin forbindelse mellem inde- og udeliv. Her kan du nyde haven det meste af året.
Køkkenet er placeret centralt i boligen og har plads til en mindre spiseafdeling. Her er gode muligheder for at åbne op og skabe et moderne køkken-alrum, hvis det ønskes. Boligen fremstår generelt med originale materialer og detaljer, som giver en særlig charme, men også inviterer til modernisering.
Kælderen på 89 m2 er en stor bonus og rummer flere disponible rum, bryggersområde samt gode opbevaringsmuligheder. Her er plads til både hobbyrum, værksted eller måske hjemmegym – kun fantasien sætter grænser.
Udendørs finder du en nem og overskuelig have, hvor der er plads til både leg, afslapning og haveprojekter. Den tilhørende udestue/terrasse giver mulighed for at sidde i læ og nyde udelivet. Ejendommen har desuden garage og god plads til parkering.
Beliggenheden i Ikast central med kort afstand til hverdagen fornødenheder, som indkøb, skole og fritidsaktiviteter. Her får du en bolig med et solidt udgangspunkt og mulighed for at skabe noget helt særligt – uanset om du er førstegangskøber, håndværker eller blot på udkig efter et projekt.
Kort sagt: En villa med mange muligheder, gode kvadratmeter og en attraktiv pris – klar til nye ejere, der vil sætte deres eget præg.Zobrazit více