Familievenlig murermestervilla nær skøn natur og Næstved By
Få kilometer fra Næstved ligger denne charmerende murermestervilla fra 1938. Den er opført i klassisk stil, og hertil kommer den skønne, grønne have med frugttræer og god plads til både leg og afslapning. Ejendommen ligger på en rolig, lukket villavej med kort afstand til både natur, Næstved bymidte, skole og indkøbsmuligheder.
Boligen er indrettet med en gennemtænkt planløsning fordelt på tre etager. I stueplan bydes I velkommen i en entré, der leder videre til en gang med adgang til husets centrale rum. Her findes et lyst køkken, en hyggelig spisestue samt stue med gode indretningsmuligheder samt et værelse, der oplagt kan bruges som kontor eller gæsteværelse. Etagen afrundes af et toilet.
Førstesalen rummer tre lyse og rummelige værelser, som alle er forbundet via reposen. Indretningen giver fleksibilitet til både børnefamilien og dem, der ønsker ekstra rum til hobby eller hjemmearbejde. Kælderen byder på flere anvendelige disponible rum, et vaskerum samt et badeværelse med bruser. Kælderen har desuden egen indgang.
Udendørs får I en stor, ugeneret have med frugttræer, grønne plæner og mulighed for at anlægge terrasser eller køkkenhave. Her er plads til både afslapning, leg og samvær under åben himmel.
Beliggenheden giver den perfekte balance mellem byliv og natur. Der er gåafstand til nærmeste dagligvarebutik, ikke ret langt til skole og pasningstilbud, mens I også er tæt på alt fra offentlig transport til foreningsliv. Med kort afstand til indkøb, skole og fritidsaktiviteter ligger boligen centralt, men stadig i rolige og trygge omgivelser.Zobrazit více