I Nexø finder I denne nydelige villa med et flot, rødt tegltag fra 2025. Det er en ejendom med en god, veldisponeret planløsning, og i den dejlige, hyggelige have fortsætter herlighederne ufortrødent.
I bosætter jer centralt i et eftertragtet kvarter i byen, og herfra har I meget kort gåafstand til hverdagens nødvendigheder, og turen til Paradisbakkeskolen kan hurtigt klares til fods. Samtidig bor I tæt på byens rige liv og lokalområdets mange muligheder.
Villaen fremstår med en solgul facade, der matcher det fine tag, og inden døre møder I flere sammenhængende opholdsrum, som udgøres af en stor og lys stue i forlængelse af et rummeligt alrum, hvor der er god plads til at samle familien. Tilstødende ligger et raffineret snedkerkøkken med sorte forrammeskabe. Fra opholdsrummene har I desuden flere døre direkte ud til terrassen.
Stueplan rummer derudover et soveværelse med tilhørende walk-in-closet, et badeværelse samt et gæstetoilet. Tager I trappen til første sal, finder I to regulære værelser og et disponibelt rum. Dertil kommer en anvendelig kælder med vaskerum og yderligere to disponible rum med flere anvendelsesmuligheder.
Udelivet kan nydes i den solrige have, som byder på en helt lukket baghave. Fra første sal kan I træde ud på en altan og kigge ud over kvarterets tage, mens grunden i gadeplan byder på en velvalgt beplantning, en havedam og ikke mindst et skønt anneks, der betydeligt udvider jeres mulighedsrum.
Kontakt os for en fremvisning.Zobrazit více